Hvad siger kunderne?

 

Referencer

Referenceinterview, Teamcoaching Annette Adelhardt og Henrik Væver

Mikkel Søe, udviklingschef Business Danmark:

Hvordan oplevede du at arbejde sammen med Annette Adelhardt og Henrik Væver?
- Vi havde hyret Annette og Henrik til at lave en gruppecoaching, som skulle giver bestyrelsen input til at fungere endnu mere optimalt. Ikke en helt nem opgave, men de løste den godt. 
- Jeg var selv med til at planlægge og designe dagens program sammen med Henrik og Annette, og det fungerede godt. De var hurtige til at fange, hvordan man agerer i en politisk og faglig organisation som vores og samle det i en drejebog til dagens teamcoaching.

Hvad syntes deltagerne om indholdet på dagen?
- Jeg gik mest som observatør på selve dagen og skulle holde styr på ting. Men de grupper, jeg kiggede over skuldrene, kunne bestemt bruge øvelserne. Det er altid svært at ændre folks spilleregler for, hvordan man normalt agerer. Men bestyrelserne fik kigget med helt nye øjne på deres fælles talesæt.

Hvad har udbyttet været?
- Alle fik helt klart nogle værktøjer, de kunne arbejde videre med, og det er bestemt noget, der allerede nu bliver brugt eksplicit i afdelingerne. Nu skal folk lige have mulighed for at prøve redskaberne af, og så må vi vurdere, hvad behovet er for en opfølgning.