Personligt lederskab - lederuddannelser

 

Personligt lederskab - en efteruddannelse for mellemledere

Fokus på uddannelsen:

Uddannelsen fokuserer på

- Ledertræning og lederens egen opfattelse af sit lederskab.
- Udvikling af lederens relationer til medarbejdere, og andre lederkolleger.
- Strategier om hvordan en leder skaber liv, engagement og handlekompetence.

Det personlige lederskab:

Lederjobs er ofte emotionelt belastende, og evnen til at afklare personlige problemstillinger er en vigtig og nødvendig lederkvalifikation. Uden afklaring vil arbejdspresset ofte føre til uhensigtsmæssige strategier, såsom:

- at kompensere for oplevede mangler ved ”at arbejde over”
- undgåelse af nødvendige konflikter
- udbrændthed/slid symptomer

 

 

Det paradoksale er, at vi ikke kan undlade at lede gennem vores indre organisation, vore følelser, tanker, livserfaringer, grundopfattelser og personlighed. Vi taler ikke om teknisk, faglig eller vidensmæssig ledelse, men
om den psykologiske og sociale side af ledelse:

- hvordan har du kontakt med medarbejderne?
- hvilket arbejdsklima skaber du?
- Hvordan motiverer du andre?
- Hvordan løser du konflikter?
- Hvor direkte kommunikerer du med omgivelserne?

Den måde, lederen løser sine indre konflikter på, bliver afspejlet i adfærden, og er dermed til en vis grad synlig for hele organisationen. Lederens inder organisation er en konstant kilde til fantasier og projektioner fra
medarbejderne:

- hvad tænker han/hun på?
- hvad mente han/hun med at sige sådan i det tonefald?

Hvis du som leder er uafklaret i forhold til faktorer som f.eks. magt, kontrol, konflikt, ambitioner, skyld og ansvar, vil det vise sig i form af uklar kommunikation og uklare relationer i forholdet til medarbejderen. Dermed kan selv de bedste intentioner om god ledelse blive forkastet.

I lederuddannelsen får du lejlighed til at sætte mål eller gøre dig frugtbare overvejelser om dine relationer til medarbejdere og ledere. Ingen lades urørt, ingen overbelastes, men alle opnår en højere grad af indre stabilitet og ydre fleksibilitet!

Tema

Lederuddannelsen udformes i samarbejde med organisationen og behandler dens specifikke behov for ledertræning.