Leder-coaching netværk

 

Et trænings- og udviklingsrum for kommunale ledere

Deltagere

Deltagerkredsen er ledere med personaleansvar.
I hvert netværk kan deltage op til 10 ledere. Deltagelse fordrer engagement samt forpligtelse og skaber inspiration og nye handleperspektiver.

Vil du være en del af et ledernetværk med fokus på træning og udvikling, hvor

  • - der er rart at være
    - tillid og ledelsesfaglige tanker og relationer folder sig ud
    - du bliver coachet på at nå dine visioner og aktuelle mål
    - du træner coachende samtaler, spørgsmål og teknikker
    - du udvikler og forfiner dine ledelsespositioner og kompetencer med coaching som element
    - du får øje på muligheder og ideer til handling

så meld dig til leder - coaching - netværk i Århus eller København.

Indhold

De aktuelle udfordringer og coachovervejelser kobles med aktuelle ideer og teorier om ledelse og coaching. Det teoretiske afsæt hentes i samme teorilandskab, som tegnes i Den Kommunale Lederuddannelse (DKL) og
Diplomuddannelsen i Ledelse samt i aktuel litteratur om coaching og ledelse. Dagene vil blive opbygget med både teoretiske dialoger, praktisk coachtræning og individuel coaching. Deltagerne har medindflydelse på hvilken struktur, der fungerer bedst for netop deres gruppe.

Udbytte

Du får et netværk af andre ledere, som du kan sparre med om dine udfordringer og om din egen lederrolle. Du får deres refleksioner og erfaringer og giver sparring og coaching tilbage i gensidighed.

Mødefrekvens

Netværkene forventes at starte august/september med 8 årlige møder a 6 timer. Datoer og sted meldes ud, når tilmeldinger til de første grupper er modtaget.