Hvad siger kunderne?
Referencer
Referenceinterview, Teamcoaching Annette Adelhardt og Henrik Væver
Mikkel Søe, udviklingschef Business Danmark:
Hvordan oplevede du at arbejde sammen med Annette Adelhardt og Henrik Væver?
- Vi havde hyret Annette og Henrik til at lave en gruppecoaching, som skulle giver bestyrelsen input til at fungere endnu mere optimalt. Ikke en helt nem opgave, men de løste den godt.
- Jeg var selv med til at planlægge og designe dagens program sammen med Henrik og Annette, og det fungerede godt. De var hurtige til at fange, hvordan man agerer i en politisk og faglig organisation som vores og samle det i en drejebog til dagens teamcoaching.
Hvad syntes deltagerne om indholdet på dagen?
- Jeg gik mest som observatør på selve dagen og skulle holde styr på ting. Men de grupper, jeg kiggede over skuldrene, kunne bestemt bruge øvelserne. Det er altid svært at ændre folks spilleregler for, hvordan man normalt agerer. Men bestyrelserne fik kigget med helt nye øjne på deres fælles talesæt.
Hvad har udbyttet været?
- Alle fik helt klart nogle værktøjer, de kunne arbejde videre med, og det er bestemt noget, der allerede nu bliver brugt eksplicit i afdelingerne. Nu skal folk lige have mulighed for at prøve redskaberne af, og så må vi vurdere, hvad behovet er for en opfølgning.
Jens Neustrup, landsformand for Business Danmark:
Hvordan oplevede du at arbejde sammen med Annette Adelhardt og Henrik Væver?
- Det fungerede fremragende. Henrik og Annette var empatiske og gode til at formulere reflekterende spørgsmål. Det er svært at komme ind i en ny organisation, men det lykkedes godt. De fik skabt et slags ”kærlighedsforhold”, hvor deltagerne følte sig trygge. Og det er altså den ypperste præstation, når man kan skabe fortrolighed til processen, som Henrik og Annette kunne. Deltagerne var faktisk så opslugt af øvelserne, at de ikke ænsede, når jeg kom ind i rummet for at observere.
Hvad syntes deltagerne om indholdet på dagen?
- Vi har haft regionsmøder i ti år nu, og jeg kan ærligt sige, at det er den bedste kritik, deltagerne nogen sinde har givet. Da jeg nævnte for en af deltagerne (Børge, red.), at vi skulle på teamcoaching, sagde han ”åh nej, nu igen”! Men det her var en helt ny måde at holde kurset på, så selv Børge syntes, det var godt.
Hvad har udbyttet været?
- Deltagerne har fået redskaber til at sikre fremdrift i bestyrelsesarbejdet. Konkret er det noget med at kunne se, hvordan man fx styrker samarbejdet eller gør møderne bedre?
- Vi nåede i hvert fald målet, selv om deltagerne ikke var specielt godt forberedte. En stor del af processen var selviscenesættelse, hvor grupperne fik tid til at diskutere og vurdere, hvad potentialet er i bestyrelsen. Der var lagt op til, at hver gruppe selv skulle definere opgaven, og her var Henrik og Annette hurtige til at guide grupperne ind til, hvor skoen trykkede, og få dem til at erkende problemet.
Dorte Fjeldsted - Social og Arbejdsmarkedschef, Rudersdal Kommune
Annette Adelhardt har været coach og konsulent for mig i Rudersdal Kommune, og jeg har samarbejdet med hende i en årrække.
Annette Adelhardt har fungeret
- - som coach i forhold til mine kontorchefer
- - som superviser og coach i gruppeudvikling
- - som træner for lederudvikling og coach for ledergruppen i Social og Arbejdsmarked.
Uanset hvilke ledelses- og/eller medarbejderlag Anette Adelhardt har arbejdet med, har hun altid forstået at coache gruppen og/eller lederen på en måde, så der blev givet plads til den enkeltes udvikling og refleksion.
I forbindelse med min ansættelse som Social og Arbejdsmarkedschef i 2000 indledte vi et samarbejde for lederteamet, hvor kompetenceudvikling og rollefordeling blev sat i fokus gennem internt gruppecoach med baggrund i personprofiltesten i Myers-Briggs.
Der blev arbejdet med fokusering på forskelle og samarbejde, hvor relationer, roller og positioner blev tydeliggjort med henblik på målrettet fremdrift for organisationen.
Det har været en fornøjelse for ledergruppen på i alt 5 personer at have Annette Adelhardt som styrer af denne proces.
Det har betydet et kvalificeret ledelsesarbejde fra starten, hvor grundlaget og de forskellige kompetencer blev synliggjort og dermed brugt i det daglige arbejde som en ressource i samarbejdsrelationerne.
Annette Adelhardt er en dygtig, engageret, og forstår at forny sig og bruge de metoder, som hun ser, at netop denne konstellation har brug for.
Ud over konsulentfunktionen har jeg medvirket som underviser om personalesamtaler på Annette Adelhardts lederkurser. Også her har jeg set og oplevet Annette Adelhardts mange kvaliteter samt konstateret, at hun har en spændvidde, der gør, at man som enkeltperson godt kan samarbejde på lige fod som fælles kursustilrettelægger som en del af en gruppe, der skal have coach, og som en konsulent der skal give ledere og medarbejdere coach.
Jeg giver hende derfor mine bedste anbefalinger.
Dorte Fjeldsted
Social og Arbejdsmarkedschef, Rudersdal Kommune
